Kom godt i gang med Tasks
Som ny bruger af Tasks anbefaler vi selvfølgelig at du undersøger hvad der gemmer sig under alle menupunkter. På mange sider vil du blive mødt af velmente tips til hvordan du kommer i gang med den pågældende funktion; har du eksempelvis ikke oprettet en kunde endnu, vil du blive opfordret til at gøre det.
Vi anbefaler dog at du som noget af det første gør følgende:
- Gå ind under “Administrator” -> “Kontoinformationer” og udfyld din firmaprofil.
- Gå ind under “Administrator” -> “Ydelsestyper” og opret de ydelser som du arbejder med.
- Opret en kunde.
- Opret et projekt til kunden.
- Opret en eller flere opgaver i projektet.
- Begynd at registrere tid på en eller flere af opgaverne.
- Når du har nogle timeregistreringer, kan du prøve at oprette en faktura. Inden du prøver at downloade en faktura, bør du sætte din fakturaprofil op under “Fakturaer” -> “Fakturaprofil”.
Du behøver ikke være superseriøs med din første test, du kan altid slette data igen. Men du skal vide at Tasks først rigtigt kommer til sin ret når du bruger det konsekvent og dagligt (eller hvor ofte du nu arbejder/registrerer tid). Jo flere data du registrerer i Tasks, jo mere vil du få ud af funktionerne og mærke de fordele systemet giver dig.
Det kræver som regel en tilvænning af dine arbejdsrutiner at begynde at bruge Tasks for alvor, men med tiden vil det blive en vane – og et uundværligt værktøj. God fornøjelse!