Prøv Tasks Pro gratis i 30 dage. Intet betalingskort nødvendigt, ingen forpligtelser.

Generelt om integrationen med e-conomic

e-conomic (som ikke staves med s til sidst) er et meget udbredt dansk regnskabssystem. Bruger din virksomhed også e-conomic kan du drage fordel af Tasks’ indbyggede integration til e-conomic.

Når integrationen er aktiv kan du overføre kunder og fakturaer til e-conomic med ganske få klik. Al synkronisering af data foregår altså manuelt, dvs. at du selv skal igangsætte det. Der foregår ingen automatisk synkronisering bag om ryggen på dig.

Bemærk: Da e-conomic-funktionerne kommunikerer direkte med e-conomics servere, kan disse handlinger nogle gange tage noget tid – sædvanligvis højst 10-20 sekunder. Vær derfor tålmodig fra du har klikket på en given knap, til du får svar.