Opdateringer i faktureringen
Det er nu muligt at generere fakturaer med FI-indbetalingskort!
Og det har vi faktisk haft på ønskesedlen lige siden systemet blev født. Det er dejligt at kunne sige at det endelig er muligt. Bemærk dog at der kun er support for kortart 71.
Samtidig har vi givet fakturaerne – altså de generede PDF’er – et løft. Der er sket et par layout-ændringer, og fra og med i dag er det ikke længere muligt at vælge mellem de forskellige farveskemaer der tidligere har været mulighed for. Til gengæld har man nu fuld kontrol over hvilke farver man vil bruge. Disse sættes op på din fakturaprofil: fanebladet Fakturaer->Fakturaprofil. Der er også et par andre små sjove ting man kan lave, men tjek det selv ud.
Menupunktet “Download faktura som PDF” er væk, og i stedet er der nu en knap på selve fakturavisningen.
Så derfor: næste gang du skal generere en faktura, skal du lige forbi fakturaprofilen først.