Prøv Tasks Pro gratis i 30 dage. Intet betalingskort nødvendigt, ingen forpligtelser.

Opdatering af Tasks

12. april 2009

Den første opdatering af Tasks siden åbningen er nu en realitet. Tasks er jo et produkt der hele tiden udvikles i takt med brugernes feedback, så derfor vil der selvfølgelig komme opdateringspakker fra tid til anden. Denne opdatering er forholdsvis beskeden, men der er alligevel lidt gods i den for jer der hhv. har brugermodul og bruger email notifikationer.

Brugermodulet er blevet bedre

I brugermodulet er det blevet muligt at opsætte projektadgang per bruger. Det vil sige at bruger A kan have adgang til projekt 1 og projekt 2, mens bruger B måske kun skal have adgang til projekt 1. Det er lige ud af landevejen.

Redesign af email notifikationer

Måden som email notifikationer fungerede på var langtfra optimal, men det var trods alt bedre end slet ikke at have funktionen. Nu er notifikationer blevet redesignet, således at man ikke længere sætter notifikationer op for alle brugere og kunder over én kam. I stedet kan man nu vælge hvem der skal notificeres via email hver gang man opretter et projekt, en opgave eller en kommentar til en opgave (den gamle funktion under kontrolpanelet er derfor udgået). Det kræver lige et ekstra klik, men til gengæld har man altid fuld kontrol over hvem der skal have besked.
Valg af modtagere er synligt for både kunder, brugere og naturligvis superbrugeren.

Diverse smårettelser

Udover de to ovennævnte nye features, er der blevet rettet et antal småfejl rundt omkring. Heraf kan fremhæves 2, som nogle brugere er stødt på:

  1. Ved e-conomic integration tages der nu højde for om den pågældende konto ikke er tilmeldt API-modulet i e-conomic. Før blev det fejlagtigt antaget at man var tilmeldt.
  2. Ved sletning af en kunde, blev der i visse tilfælde efterladt “spøgelsesprojekter” som blev medtaget i optællingen af projekter i projektlisten, men som ikke fremgik af listen. Dette sker ikke længere.

Øvrige rettelser er overvejende kosmestiske eller “usynlige” :)

Har du et forslag til en ny feature, forbedring af en eksisterende funktion eller noget tredje? Så kontakt os, eller læg en kommentar her.