Prøv Tasks Pro gratis i 30 dage. Intet betalingskort nødvendigt, ingen forpligtelser.

Nyt i marts, april og maj

17. maj 2012

Videreudviklingen har stået en smule mere stille end normalt de sidste par måneder. Det er der dog en god grund til (følg os på facebook for at finde ud af hvorfor). Men siden sidst er det dog blevet til 2 nye versioner. Her er en hurtig gennemgang.

Stjernemarkering: opgaver kan nu stjernemarkeres, som mange kender det fra andre systemer – fx nyhedslæsere, Gmail, twitter, desktopprogrammer osv. Stjernemarkering kan i princippet bruges som man selv vil, men meningen er at man stjernemarkerer de opgaver som man oftest arbejder på, eller vil have nem adgang til. Stjernemarkerede opgaver vises nemlig altid først i opgavelisten.

Tildeling af opgaver til brugere: en længe efterspurgt feature er nu blevet realiseret. Opgaver kan nu tildeles en bruger, både ved oprettelse, redigering og masse-redigering (via markeringsvalg i opgavelister) af opgaver. På opgavelister kan der endvidere tilvælges en ny kolonne der viser hvilken bruger opgaven er tildelt, og brugere kan også vælge kun at få vist opgaver der er tildelt én selv.

Funktionen er logisk nok kun tilgængelig for konti der har flere brugere.

Diverse visuelle opdateringer: der er blevet foretaget nogle mindre opdateringer i brugergrænsefladen. Jeg vil henvise til ændringsloggen, som man kan læse når man er logget ind, hvis man vil vide mere.

Diverse fejlrettelser: det er også blevet til en håndfuld rettelser, som man kan læse mere om i ændringsloggen.

Den aktuelle version af Tasks er nu 3.05.