Ny hostingpartner til Tasks
I forlængelse af de omtalte driftsproblemer i tirsdags, er det en glæde at kunne meddele at ny hostingpartner er fundet, og vi er lige nu i fuld gang med flytningen af de forskellige sites i Tasks-regi. Selve applikationen (app.tasks.dk) bliver dog højst sandsynligt først flyttet i næste uge. I den forbindelse vil der være lidt nedetid, men det vil foregå om aftenen, sådan at DNS-ændringer også vil nå at træde i kraft til næste morgen.
Præcist hvornår og hvordan det kommer til at foregå, vil naturligvis blive annonceret her på bloggen et par dage før, så husk at holde øje – eller abonner på RSS-feedet.