Prøv Tasks Pro gratis i 30 dage. Intet betalingskort nødvendigt, ingen forpligtelser.

Ny feature i timeregistreringen

18. februar 2010

Det er en stor glæde at kunne præsentere en lille men yderst efterspurgt ny feature: muligheden for at pausere en timeregistrering.

Det er et ønske der hyppigt optræder i tilbagemeldinger fra brugere, og nu er det en realitet. Fra nu af kan man både starte, pausere og stoppe en timeregistrering (og jo, pausere er skam et dansk ord).

Men ikke nok med dét. Antallet af pauserede minutter kan også redigeres efter behov, ligesom man altid har kunnet finjustere start- og sluttidspunkt for en timeregistrering. Så hvis du ved timeregistreringens afslutning ved at du har brugt 5 minutter på at hente kaffe, besvare telefonopkald eller lign., men uden at have pauseret timeregistreringen ved disse hændelser, indtaster du simpelthen bare 5 minutter – så trækkes de automatisk fra i timeregnskabet. Det er bedårende simpelt og brugbart.

God fornøjelse med den nye funktion :-)