Prøv Tasks Pro gratis i 30 dage. Intet betalingskort nødvendigt, ingen forpligtelser.

Nu kan du lave rykkere i Tasks

3. juni 2010

Faktureringen i Tasks er netop blevet udvidet med muligheden for at lave rykkere.

I praksis foregår det sådan:

  1. Klik på dén faktura du vil lave en rykker for.
  2. I undermenuen, vælg ‘Rykker’.
  3. Vælg om der er tale om 1., 2. eller 3. rykker, og indtast et rykkergebyr (typisk DKK 100,00 her i landet).
  4. Gem! Så nemt er dét.

Du vil nu kunne downloade en frisk kopi af faktura-PDF’en, hvori det vil fremgå at der er tale om en rykker, og med specificering af rykkergebyret.

Hvis du vil overføre en rykker-faktura til e-conomic, skal du forinden opdatere din e-conomic opsætning:

  1. Vælg fanebladet ‘Kontrolpanel’.
  2. Vælg undermenuen ‘e-conomic’. Der kan godt gå lidt tid før der sker noget, da denne side kommunikerer direkte med e-conomics servere.
  3. Vælg den varegruppe du vil bruge til hhv. varer med og uden moms. Du skal have defineret en varegruppe uden moms i e-conomic for at rykkergebyret bliver registreret som momsfrit. Og det er et krav, for du må ikke opkræve moms af rykkergebyrer.

Når dette er gjort, kan du overføre fakturaen til e-conomic. Der vil automatisk blive oprettet en ‘vare’ der hedder ‘Rykkergebyr’, hvis den ikke allerede eksisterer.

For at kunne leve op til sædvanlig rykkerprocedure er der også indført en ny betalingsbetingelse på 10 dage netto. Denne vil man selvfølgelig også kunne bruge selvom der er tale om en helt almindelig faktura.