Kunder er starten på alt i Tasks. Uden kunder er der ingen projekter, opgaver, timeregistreringer eller fakturaer.
Det er hurtigt at oprette en kunde – det kræver kun et firmanavn.
Kontaktpersoner og kundeadgang
Til kunder kan du oprette kontaktpersoner (under fanebladet af samme navn). Kontaktpersoner kan du bruge som attention på fakturaer, og du kan også lade kontaktpersonerne logge ind i Tasks. Hvis du gør det, giver du dem mulighed for at oprette projekter og opgaver til dig i stedet for at sende dig en mail eller ringe til dig, hvorefter du alligevel selv skal ind og oprette opgaven.
Kundeadgang er selvfølgelig valgfrit og helt op til dig. Ikke alle kunder er “til” den slags, men har du en kunde der har taget den nye teknologi til sig og som gerne vil “følge med” og “være med”, er det en oplagt mulighed. Desuden får Tasks jo dig til at se godt ud. Det giver troværdighed at kunden kan se du arbejder så struktureret.
Værd at vide
Når du opretter og redigerer en kunde kan du endvidere, hvis du indtaster cvr-nr, vælge at få cvr-nummeret valideret i EUs centrale virksomhedsregister. Dette register er ikke altid opdateret eller retvisende, hvorfor nogle cvr-numre nogle gange ikke kan valideres. Er du i tvivl, så slå nummeret op på cvr.dk.